Produktmenu

Hvad hedder en tegnepen?

Det spørgsmål har jeg egentligt troet at jeg havde svaret på, for jeg troede at ordet tegnepen var det rigtige for et skriveredskab til at tegne og skrive på toucheskærme som eksempelvis på en iPad, iPhone eller lignende.

Det har så vist sig at jeg ikke har kendt til det rigtige ord før nu, for sådan en pen til touchskærme hedder faktisk en stylus pen. Jeg ved ikke om det betyder noget bestemt eller hvorfor det hedder en stylus pen, men det er altså det rigtige ord for sådan et tegneredskab.

Jeg har efterfølgende kigget lidt på hvilke forskellige typer af stylus penne der findes og der er jo alt muligt forskelligt hvor de billigste koster ca. 10 kr. og den dyreste jeg har set koster over 1.500 kr.

Det ser også ud til at der er meget stor forskel på disse stylus penne og det skulle der jo også helst være når der er så stor prisforskel.

Mens de billige ser kluntede og klodsede ud, er de dyreste meget mere fine og med en tynd spids i enden som var det en blyant eller en kuglepen. De dyreste stylus penne har derudover også en masse funktioner som kan bruges i de apps som man benytter når man vil tegne eller skrive på iPadden.

Dette dækker blandt andet over genvejstaster, håndfladeafvisning og meget andet.